torsdag den 26. november 2015

Hende Kortsen fortæller om arbejdet i Tryk-værkstedet

Hej! I øjeblikket arbejder vi i Tryk-værkstedet, og jeg vil lige dele lidt af mine egne prøver.

Idag fik jeg endelig prøvet indfarvning, der mundede ud i to rigtig fine tørklæder i henholdsvis orange og blå (det blå tørklæde er lidt misvisende på dette billede, da det slet ikke er så blåt i virkeligheden). De består begge af 100% uld, og indfarvet med "Acid-dyes" i mikrobølgeovnen, hvilket kræver meget øvelse at få til at fungere ordentligt. 


Idag har jeg også arbejdet videre med et maske-design. Jeg har før arbejdet med forskellige ansigtslignende udtryk, og finder endeløs inspiration i netop masker. Her er det to rammetryk, trykket på sort lærred, hvor jeg har blandet farver direkte på rammen, for at give det meget "levende" udtryk i selve printet. Jeg har planer om at lave T-shirts med dette design, men de ligger stadig på tegnebordet. 




Det var denne dags opdatering og jeg håber alle har en god aften ude i det ganske land :) 

// Hende Kortsen 


1 kommentar: